Danmarks Nationalbank offentliggjorde midt i december en analyse over familiernes økonomiske robusthed i forhold til afdragsfrihed. Det har længe været et omdiskuteret emne, hvordan afdragsfrihed påvirker robustheden i danskernes økonomi. Også henset til hvis der skulle komme større og pludselige rentestigninger. Konklusionen er, at alarmen må siges at være afblæst. Vi bekræftes i det billede, vi i forvejen har af husholdningerne, nemlig at de fleste danske familier kan modstå ganske store rentestigninger, trods stor bruttogæld. At det så kan få konsekvenser i form af et mindsket forbrug er, hvad det er. Sådan må det jo nødvendigvis være, hvis man har en trang privatøkonomi i en periode.
Familier med afdragsfrihed kan klare at blive ’stresset’
Analysen er baseret på et enestående datasæt fra 2010 leveret af realkreditinstitutterne, og det har gjort det muligt at gå spadestikket dybere i analysen af danskernes privatøkonomi end normalt. Alt i alt konkluderer Nationalbanken, at truslen mod den finansielle stabilitet grundet husholdningernes store gæld er ganske begrænset. Dette gør sig også gældende, når familiernes økonomi ’stresses’ ved eksempelvis at lade renten stige med 5 procentpoint, eller familien udsættes for længerevarende ledighed. At familierne kan klare sig ved en rentestigning, styrkes yderligere af, at stigende renter højst sandsynlig vil gå hånd i hånd med en væsentlig bedring i konjunkturerne. En forbedret konjunktursituation giver eksempelvis husholdningerne mulighed for at øge deres indtægter ved at tage ekstraarbejde eller lignende. Desuden har de danske husholdninger forholdsvis store likvide formuer, som der kan tæres på, i tilfælde af at familien udsættes for en kedelig nyhed. Nationalbankens analyse cementerer altså, at boligejernes økonomi er langt bedre, end det billede som mørkemænd og andet godtfolk ellers ofte vil tegne.
Stor fokus på nedbringelse af gæld
Analysen bringer flere interessante konklusioner om familier med afdragsfrihed, eksempelvis at de har større samlet gæld end andre familier. Dette kan imidlertid ikke overraske så meget, idet afdragsfrihed ofte bruges til at afdrage på anden og dyrere gæld. Når analysen imidlertid konkluderer, at det ikke er almindeligt blandt familier med afdragsfrihed, at afdragsfriheden anvendes til at barbere anden gæld væk, så må vi holde os for øje, at analysen er fra 2010. I slipstrømmen på finanskrisen har der i løbet af de seneste 2-3 år været ekstra stor fokus på nedbringelse af gæld og opsparing i husholdningerne, hvorfor et tilsvarende datasæt på nyere data formentlig vil vise et lidt andet billede af, hvad afdragsfrihed anvendes til.
Boligejerne og realkreditinstituttet har sammenfaldende interesser
Lån med afdragsfrihed er statistisk set forbundet med større risiko, og det har realkreditsektoren taget til sig i form af differentiering af bidragssatserne. Prisstrukturen er nu konstrueret således, at det betaler sig at have fast rente og betale afdrag, modsat at have variabel rente og afdragsfrihed tilknyttet sit lån. Vi kan nemlig ikke komme uden om, at der er større risiko forbundet med at have en rente på sit lån, der varierer, samtidig med at låntager alt andet lige bliver mere sårbar, når der ikke afdrages på gælden. Og i den henseende skal vi huske på, at realkreditinstituttet og boligejeren har sammenfaldende interesser. En overbelånt ejendom betyder nemlig blot større risiko for tab og hensættelser for realkreditinstituttet!
Dramatikken manet til jorden
Alt i alt må vi konstatere, at dramatikken om afdragsfrihed er manet lidt til jorden. At tallene som tidligere nævnt på flere områder kan se anderledes ud i dag, det svækker naturligvis konklusionen en smule, for de sidste 2-3 år har ikke været præget af ’normal hverdag’. Men hvorom alting er, ved vi, at de danske husholdninger har solide likvide beholdninger, og sammenholdt med den store opmærksomhed, der har været de seneste par år på opsparing og nedbringelse af gæld, så tror vi på, at hovedparten af familier med afdragsfrihed tilknyttet deres lån, kan klare en hel del. Og skulle der være nogle, hvor det bliver rigtig svært, er der hjælp at hente hos ens realkreditinstitut. Her er der nemlig også sammenfaldende interesser.